Certificerede kasteinstruktører under Fly Fishers International og tilknyttet Federation of Fly Fishers Denmark.
Certificeringsforkortelser:
FFI Casting Instructor Prøven består af to dele – en kort workshop med en indlagt skriftlig prøve samt en kaste- og instruktionsprøve. Den skriftlige prøve kan aflægges mundtligt med en tolk, hvis man ikke er stærk i engelsk. Det tager typisk 2-2½ timer at gennemgå prøven - det inkluderer begge dele. Instruktionsprøven tilstræbes afholdt i et roligt og afsondret område, og adgang til vand er ønskeligt. Det er tilladt at have en tolk med. Tilskuere er ikke tilladt uden kandidatens forudgående accept.
FFI Master Casting Instructor Prøven består af to dele – en mundtlig prøve samt en kaste- og instruktionstest. Den mundtlige prøve kan aflægges gennem en tolk. Prøven tager typisk 2½ - 3 timer at gennemføre, begge dele inkl. Den mundtlige prøve aflægges i et roligt lokale, og den praktiske prøve i et roligt og afsondret område med adgang til vand. Det er tilladt at have en tolk med. Tilskuere er ikke tilladt uden kandidatens forudgående accept.
FFI Two-handed Casting Instructor Prøven består af to dele – en kort workshop med en indlagt skriftlig prøve samt en praktisk kaste- og instruktionsprøve. Den skriftlige prøve kan aflægges mundtligt gennem en tolk. Prøven tager i alt 3 – 3½ timer at gennemgå. En å/flod eller adgang til en pool er påkrævet. Det er tilladt at have en tolk med. Tilskuere er ikke tilladt uden kandidatens forudgående accept. Hvis kandidaten allerede er FFI CI eller FFI MCI aflægges den skriftlige prøve og workshoppen ikke.