Af Lars Jakobsen bragt i FlueFisker december 2017

Som tommelfingerregel siger vi, at fluelinen følger stangtoppen, og når stangtoppen stoppes fortsætter linen i en linebue.
Det vil sige trækket fra stangtoppen tilfører fluelingen momentum i en retning, der bestemmes at stangtoppens bane. Når hastigheden fra trækket bliver mindre end momentum i linen, overhaler fluelinen stangtoppen. Denne overhaling af stangtoppen bliver til linebuen.
Det er en noget forsimplet og samtidig kompliceret forklaring på, hvad der sker i fluekastet, men den leder tilbage til tommelfingerreglen om, at fluelinen følger stangtoppen gennem kastet, og når stangtoppen stoppes, fortsætter fluelinen i en linebue, der kan være smal, åben eller måske have det forfærdelige tailing loop..!

For at holde det simpelt er de beskrevne kast gennem et vertikalt stangplan.

En central regel, i Jay og Bill Gammels 5 grundregler, siger at stangtoppen skal følge en lige linje gennem kastet. Føres det over på tommelfingerreglen, vil det tilføre linen momentum i en samlet retning og danne en smal linebue.

Stangtoppen følger ikke altid en lige linje gennem fluekastet. Den kan f.eks. følger en konveks bane, der giver linenet opadrettet momentum i starten af kastet, fremadrettet i midten af kastet og nedadrettet ved afslutningen, hvor resultat bliver en åben linebue.
Med åben linebuer er det vanskeligt at få længde og præcision på fluekastet, da energien spredes og ikke har en samlet retning.

Generelt er der to årsager til en konveks stang topbane, der resulterer i store linebuer:
For stor kastevinkel: Hvis stangtoppen begynder og afsluttes lavere, end det er muligt at bøje stangen, vil stangtoppen følge en konveks bane.
En stor kastevinkel forårsages i mange tilfælde af at håndledet bøjer for meget i bagkastet, og stangen føres efterfølgende langt gennem fremkastet.
Manglende acceleration: Hvis kastevinklen er passende i forhold til linelængden uden for topøjet, kan åbne linebuer skyldes en nær konstant stangtophastighed gennem kastet. Stangen bøjer under vægten og accelerationen af fluelinen. Hvis accelerationen er mangelfuld, vil stangbøjningen ikke være tilstrækkelig til at få stangtoppen ned på en lige linje gennem kastet.

Følger stangtoppen omvendt en konkav bane, der giver linen momentum ned, frem og op, ses et tailing loop, der får linebuen til at kollidere med sig selv eller fluen fanger linen (det er tailing loops, der giver knuder på forfanget).
Årsagen til at stangtoppen får en konkav bane gennem kastet kan være mange. Her er dog kun de, der ofte ses:

For smal kastevinkel: Hvis kastevinklen er for smal i forhold til stangbøjningen, vil stangtoppen i starten af kastet få en nedadgående bane og skyde op i afslutningen af kastet. Mange har en tendens til at trykke ekstra på i accelerationen ved afleveringskastet, uden først at tilpasse kastevinklen den øgede stangbøjning, fra en kraftigere acceleration. Således kan man se de fineste linebuer frem til afleveringskastet, der så får ekstra tryk og sender linen af sted med et tailing loop, hvor fluen fanger line inden den når at strække.

Creep: Er hvis kastevinklen reduceres uden at tilføre linen momentum. Det ses ofte i pausen mellem bag- og fremkastet, at stangen ikke holdes stille, men “kryber” frem, og resulterer i en for smal kastevinklen. Denne fejl ses så ofte, at den har fået en selvstændig beskrivelse blandt instruktører og fluekastenørder. For mange er det at stangen “kryber” frem en ubevidst handling, der kan afhjælpes ved bevidst at holde stangen stille eller åbne kastevinklen lidt inden fremkastet. Åbningen af kastevinklen kaldes “drift” og er den tilpasning, der også skal bruges, hvis man ønsker at trykke ekstra på i afleveringskastet.

Ujævn krafttilførsel: Tailing loops efter en ujævn krafttilførsel ses ofte som resultat af en overdrevet acceleration i afslutningen af kastet. Den afsluttende overdrevne acceleration tvinger stangtoppen ned under den lige linje og skyder op igen ved kastes afslutning.
Mange har læst eller hørt, at fluekastet skal starte langsomt og afsluttes hurtig - det skal det også. Men derimellem skal der være en jævn acceleration.

Pludselig krafttilførsel: Hvis kastet startes med en pludselig krafttilførsel bøjer stangen under den lige linje og skyder op i afslutningen af kastet. Den pludselige krafttilførsel ses ofte hos fluefiskere, der tidligere fiskede meget med spinner, blink og wobler.
Det kan være en svær vane at bryde, men hvis man bibeholder stangs vinkel i begyndelsen af kastet, og på den måde “glider” ind i stang-rotationen, holdes stangtoppen lettere på den lige linjen i indledningen af kastet. Denne bevægelse inden stang-rotationen kaldes for “translation”.

For tidlig stop: Afsluttes kastet for tidlig, sendes stangtoppen op i afslutningen af kastet. Selvom stangtoppen har fulgt en lige linje frem til stoppet, hæves den af det tidlige stop og kommer over den lige linje. Denne hævning af stangtoppen, sender et “tailing loop” ind i linebuen.
Flere steder hører man, at stangtoppen skal ende højt for at får smalle linebuer. Dette formentlige velmenende råd bliver til tider forstået som et tidligt stop, der så bliver for tidligt.

Fejlfinding og tilretning i 6 trin

Forstår man sine linebuerne, kan man med kvalitet træne fluekastet, ud fra hvad linebuen fortæller. Med en forståelse af sammenhænget mellem linen, stangtoppens bane og det vi som kaster må have gjort for, at det bliver sådan, kan vi fejlfinde og tilpasse fluekastet.

Ser man eksempelvis linebuer der konstant er åbne, ved vi at stangtoppen må have fulgt en konveks bane gennem kastet. Spørgsmålet er blot, stammer den konvekse bane fra en stor kastevinkel, en mangelfuld acceleration eller muligvis en kombination af de to?
I eksemplet, kan vi tage udgangspunkt i en typisk årsag - en stor kastevinkel, hvor stangen nærmer sig vandret i bagkastet og føres langt gennem fremkastet. Men, hvorfor kommer stangens top for langt ned i bag og fremkastet?
Den typiske årsag til en stor kastevinkel er at håndleddet bøjer for meget og sender stangtoppen ned i bagkastet. Den lave stangtop ved afslutningen af bagkastet, vil resulterer i endnu en konvekse stangtop bane i fremkastet. Så i eksemplet her er årsagen til den store kastevinkel, at håndleddet bøjer for meget.
Når vi nu kender den fulde årsag til de åbne linebuer, har vi mulighed for at tilpasse kastebevægelsen. I tilfælde hvor håndleddet er for aktiv, skal vi have det “uddannet” til fluekastet. Det gøres ved gradvis at lade håndleddet bøjer mindre og mindre, til stangtoppen ikke længere tabes i bag- og fremkastet.
Når kastevinklen er passende i forhold til linelængde uden for topøjet, vil stangen bøje, så stangtoppen følger en lige linje gennem kastet.
Vores visuelle dommer - linebuen, vil med smalle linebuer fortælle hvornår håndleddet har bestået lektionen og er blevet uddannet til fluekast...

Fejlfinding og fejlretningsmetoden kaldes for Bruce Richards 6-trin-metode og kan bruges på stort set alle kastfejl.

De 6 trin i metoden består af 3 fejlfindings trin og 3 fejlretnings trin:

Fejlfinding:

  • Line
  • Stang
  • Krop

Fejlretning:

  • Krop
  • Stang
  • Line

I eksemplet, konstaterede vi at linen havde åbne linebuer, fordi stangen bevægede sig gennem en for stor kastevinkel, på grund af håndleddet (krop) var for aktivt. Løsningen var at bøje mindre i håndleddet (krop), så stangen bevægede sig gennem en mindre kastevinkel, der resulterer i at linen får en smallere linebue.

Hvis vi tager endnu et eksempel og i stikord anvender 6-trin-metoden på et tailing loop kunne det se ud som:

Linen: Tailing loop hvor fluen fanger linen.
Stang: Stangtoppen dykker gennem en smal kastevinkel.
Krop: Der trykkes ekstra på i afleveringskastet.
Krop: Øge kastevinklen med et drift inden afleveringskastet.
Stangen: Kastevinklen øges så den er tilpasset stangbøjningen.
Linen: Smalle linebuer, uden fluen fanger linen.

Ved at bruge 6-trin-metoden, kan du forholdsvis enkelt tilrette dit kast, både når der trænes og når du ved åen, med åbne linebuer fanger udhængende grene, hvor drømmefisken står eller når tailing loops, gør at fluen fanger linen, hver gang der skal kastes 2 meter længere, for at komme ud til kæmpen på kysten…

Knæk og bræk

Login

Husk mig