Vedtægter

Vedtægter i Word-format   

Vedtægter i pdf-format

§1. Forbundet Forbundets navn er: “Federation of Fly Fishers Denmark” (FFFD)

    1. Forbundets adresse er formandens adresse.
    2. Forbundet er tilknyttet Federation of Fly Fishers (FFF).
    3. Forbundet har følgende målsætninger:
    • At fremme fluefiskeriet som den mest skånsomme fiskemetode.
    • At værne om såvel fisk som naturen i et samarbejde med andre danske og europæiske naturbevarende organisationer.
    • At udbrede kendskab til og viden om fluefiskeri, fluebinding, kasteteknik og til relaterede emner.
    • At yde støtte og hjælp til medlemmer og foreninger.
    • At medvirke til at etablere kontakt mellem fluefiskere.

§2 Medlemmer

1) Som medlemmer kan optages:

  1. Enkeltpersoner

  2. Familier

  3. Foreninger

  4. Forretninger, firmaer eller andre med kommerciel interesse i at støtte forbundets formål.

Medlemsskab er først effektivt, når kontingent er betalt.

Familiekontingent svarer til 1½ års kontingent og giver en familie (forældre, værge el. lign. med hjemmeboende børn) ret til at deltage i FFFD arrangementer. Øvrige vilkår er som for almindeligt medlemskab.

Medlemskategori b, c & d har til en hver tid kun en stemme ved generalforsamlinger. Endvidere er kategori c og d ikke rabatgivende til enkeltpersoner ved FFFD arrangementer.

  

§3 Generalforsamling

1) Forbundets højeste myndighed er generalforsamlingen.

2) Den ordinære generalforsamling afholdes i november og skal være varslet ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med minimum tre ugers varsel.

3) Indkaldelsen skal indeholde dagsorden samt oplysning om hvilke bestyrelsesmedlemmer, der er på valg og om de ønsker genvalg. Indkaldelsen skal endvidere indeholde eventuelle indkomne forslag (som skal være formanden i hænde senest 15. august). Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset hvor mange medlemmer, der er til stede, medmindre det drejer sig om forbundets opløsning jf. §7 stk. 1.

4) De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, for så vidt, der ikke efter nærværende vedtægter kræves et særligt stemmeflertal.

5) Ethvert medlem er stemmeberettiget til at deltage i generalforsamlingen. Stemmeafgivning kan kun ske ved personlig fremmøde. Valgbarhed er betinget af personlig fremmøde eller skriftligt tilsagn. Ved valg til bestyrelsen, hvor der foreslås flere kandidater end det antal, der skal vælges, foretages der skriftlig afstemning. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. I andre sager foretages skriftlig afstemning, såfremt et fremmødt medlem ønsker dette. 6) En ændring af vedtægterne kan kun ske, såfremt den er opført på dagsordenen og forslaget vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

7) Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

                      1. Valg af dirigent

                      2. Formandens beretning

                      3. Fremlæggelse af revideret regnskab samt budget for kommende år.

                      4. Fremlæggelse af bestyrelsens handlingsplan.

                      5. Fastlæggelse af kontingent

                      6. Indkomne forslag

                      7. Valg af bestyrelse og suppleanter

                      8. Valg af revisorer og revisorsuppleant

                      9. Eventuelt

                      10. Afslutning

ad. 1. Dirigenten, der vælges ved simpelt stemmeflertal, afgør alle tvivlspørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde ogstemmeafgivning på generalforsamlingen.

ad. 2. Beretningen godkendes af generalforsamlingen

ad. 3. Regnskabet og budget godkendes af generalforsamlingen.

ad. 5. Kontingent for det kommende år fastsættes ved simpelt flertal.

ad. 6. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 1. september. Forslagene udsendes til medlemmerne jf. §3 stk. 3. Forslagsstilleren skal være til stede på generalforsamlingen ellers bortfalder forslaget.

ad. 7. Valg til bestyrelsen foregår jf. §4.

ad. 8. De to revisorer vælges for to år, en i lige år og en i ulige år. Revisorsuppleanten vælges for et år. Genvalg kan finde sted.

ad. 9. Generalforsamlingen er ikke beslutningsdygtig for sager rejst under eventuelt.

ad. 10. Generalforsamlingen afsluttes af dirigenten.

9) Ekstraordinær generalforsamling berammes af bestyrelsen med simpelt flertal eller hvis 25% af forbundets medlemmer skriftlig fremsætter ønske herom til bestyrelsens formand med angivelse af, hvilke emner, der ønskes behandlet.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske på samme måde som til ordinær generalforsamling, dog senest 21 dage efter, at en sådan begæring er modtaget.

  

§4 Bestyrelsen

1) Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter. Generalforsamlingen vælger formand og kasserer direkte, derudover konstituerer bestyrelsen sig selv med næstformand.

Højst 2 medlemmer af bestyrelsen må komme fra medlemskategori c (§2 stk. 1).

2) Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år således:

Lige år: Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer + 1 suppleant

Ulige år: Kasserer, 3 bestyrelsesmedlemmer +1 suppleant

3) Suppleanter forventes at deltage i bestyrelsesmøderne, for der igennem at få føling med arbejdet i bestyrelsen men har ikke stemmeret.

Såfremt en suppleant indtræder i bestyrelsen, overtager denne det udtrædende bestyrelsesmedlems anciennitet med hensyn til valgperiode. 4) Der tages beslutningsreferat på alle bestyrelsesmøder, der efter hvert mød udsendes til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Referatet godkendes på efterfølgende bestyrelsesmøde. Beslutninger indenfor bestyrelsen træffes med simpelt stemmeflertal. Der afholdes minimum 4 ordinære bestyrelsesmøder, hvortil der er mødepligt. Der ud over afholdes møder efter behov. Møder fordeles ligeligt rent geografisk..

  

§5 Kontingent og regnskab

1) Medlemskontingent fastsættes for det kommende år på den ordinære generalforsamling.

2) Medlemskabet dækker kalenderåret. Kontingentet opkræves inden udgangen af februar måned. Såfremt kontingent ikke er betalt inden 1. april bortfalder medlemskabet automatisk. Nyt medlemskab efter 1. oktober betales til fuld pris, men er gældende for resten af indeværende år samt efterfølgende år.

3) Forbundets formue skal indestå på en bank- eller girokonto, som tegnes af kassereren og formanden.

4) Regnskabsåret går fra 1. august til 31. juli.

5) Revision skal finde sted en gang om årlig i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Revision og påtegning skal være afsluttet inden generalforsamlingen. Revisor kan når som helst foretage uanmeldt kasseeftersyn.

  

§6 Særlige bestemmelser

 1) Udmeldelse: Udmeldelse sker skriftligt til kassereren. Ved udmeldelse fortabes retten til forbundets midler.

2) Eksklusion: Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, såfremt dette ikke overholder forbundets love eller på anden måde skader forbundet. Eksklusionen skal forelægges på førstkommende generalforsamling til endelig afgørelse. Et ekskluderet medlem har ingen rettigheder i forbundet eller til dettes midler.

3) Godtgørelse: Alle direkte udgifter til rejser og forbundets drift godtgøres af forbundets midler efter bestyrelsens godkendelse.

§7 Forbundets opløsning

1) Ved eventuel opløsning af forbundet kræves, at mindst 2/3 af forbundets medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er 2/3 af medlemmerne ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling jf. §3 stk. 2, på hvilken forslaget kan vedtages med simpelt flertal af de afgivne stemmer. 2) Ved opløsning af forbundet tilfalder alle midler Danmarks Sportsfiskerforbunds juniorarbejde.

Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen, Kolding 12. marts 1994.

Revideret på generalforsamlingen, Fredericia 23. marts 1996.

Revideret på generalforsamlingen, Fredericia 22. marts 1997.

Revideret på generalforsamlingen, Fredericia 28. marts 1998.

Revideret på generalforsamlingen, Fredericia 24. marts 2001. Revideret på generalforsamlingen, Fredericia 16. marts 2003.

Revideret på generalforsamlingen, Kolding 12. november 2006.

Revideret på generalforsamlingen, Kolding 27. november 2016.