Men kun for i år 

FFFD-turen Karup Å Slut fik en lidt kaotisk indledning, fordi både turoversigten og webshoppen havde forkerte datoer med det resultat, at ikke alle tilmeldte kunne deltage. Jeg var så heldig at købe Asgers plads, og derudover deltog Eigil Amlund, uundværlig da han var kok og guide, og Finn Sandgaard. Der var også andre gæster i huset, og vi havde nogle hyggelige dage. 

Vi var indlogeret i Margrethe Westrings hus, som tilhører LFSO, Lystfiskerforeningen For Skive og Omegn, og til overflod ligger deres flotte klubhus på den anden side af vejen.  Man kan for et beskedent beløb benytte huset til overnatning, hvis blot et medlem er tilstede.
Jeg dukkede op allerede onsdag formiddag, og samme eftermiddag tog Eigil og jeg på fisketur på et par pladser ved åen. Flere dages regnvejr havde skyllet masser af grøde ud i åen, hvilket vanskeliggjorde fiskeriet, men det kunne ikke ødelægge glæden ved at gå der, og vi så også fisk. Karup Å er voldsomt plaget at sæler, og det spolerer fiskeriet. De fisk, som sælerne ikke tager, er skræmte. Det er voldsomt at se fiskene springe ud af vandet for at undgå sælerne. Jeg så en stor havørred nærmest danse på halen som en hornfisk, da den ville undslippe. Sælerne trækker store bølger efter sig, når de jager op gennem åen. En plage man ikke må gøre noget ved. 


 Stedet alle taler om er Madkassen, som er opstrøms ved Hagebro, fra udløbet af Haderis Å til landevejsbroen, et yndet sted for lystfiskere, sæler og tilskuere. Og der er fisk, når der ikke er sæler.
De næste par dage fiskede vi alle tre og havde nogle hyggelige timer i hinandens selskab. Med Eigil som kok skulle spisetiderne overholdes, og han tog hjem i god tid, så maden var klar, når vi kom. En formiddag kom en flok sæler svømmende op ad åen, og det stoppede fiskeriet. Eigil tog hjem til køkkenet, og Finn og jeg tog længere nedstrøms i håb om, at fiskene var faldet til ro. Vi fiskede en tid, indtil Finn rullede linen ind og gik op mod mig. Sæler råbte han, og så kørte vi hjem til frokosten.
LFSO har rigtigt meget fiskevand og samarbejder med et par andre lokale foreninger. Foreningen bygger på det frivillige arbejde og har både vilje og midler til at bakke det op. De har blandt andet et korps på syv mand, som frivilligt guider folk rundt ved fiskevandet, og til gengæld er foreningen imod, at andre guider folk mod betaling på foreningens vand.

Lørdag morgen genudsatte jeg en næsten sort hanfisk, og det var hvad jeg fik på land på FFFD-turen. Forsmag på stormen Ingolf gav masser af blæst, man kan dog altid finde et sted, hvor man kan fiske på trods af vinden, men jeg var alene hele formiddagen. Selv Vorherre synes åbenbart, at det er usundt at ryge, han blæste i alt fald en sjat af tobakken ud over åen, da jeg med ryggen mod vinden var ved at stoppe piben. Men han havde åbenbart ikke tænkt på, at jeg havde en ekstra dåse i bilen. Næste stop røg jeg i shelteret.
Og med alt dette, nej, vi havde ingen fisk med hjem til indvejning ved huset, men vi der blev til sæsonafslutningen havde mere held med os, og der blev skrevet i fangstjournalen på foreningens hjemmeside. En herlig tur, jeg er med igen næste år.

Georg Christensen

Log ind