Af Lars Peter Ø. Hansen bragt i FlueFisker juni 2017

Plan B ved Mariager fjord

Eigil og jeg er på vej mod Laaenhus og kører langs den nordlige skrænt ned mod Mariager Fjord.
For en uge siden var der minus grader og frossen jord, men nu er vejret mildt med skarpt sollys mellem vinternøgne træer . Laaenhus ligger imellem Kielstrup Sø og fjorden med udsigt ud over Langsodde og fjordkysten på den sydlige side. Dér ligger Mariager by blot 1 km fra oddespidsen – og lige præcis derude er den 30 km lange fjord med 28 meter det dybeste overhovedet.

Vi er blandt de første – og Ejnar er den næste der ankommer til FFFD Ålborgs ”Mariager træf 2017”. Pausen imellem et bag- og fremkast svarer nogenlunde til tidsrummet fra at Ejnar trækker i håndbremsen og til at han forårskåd tumler ned over skrænten . Vi andre følger spændte efter; det er årets første tur – og det er første gang jeg fisker i fjorden . Vinden er svag østen- vind og solskin – og så længe solen er på, kan det kalendertekniske forår mærkes – men ellers er det rigtig koldt og det krystalklare vand er vel blot en 3-4 grader.

Ved solnedgang går det hjemover og i alt samledes 15 deltagere omkring bordet til Lasagne . Det er de 2 tur - ledere Lars Jakobsen og Kent Korgaard Hansen – og de øvrige erfarne Mariager fiskere er Kenneth fra Ålborg og de 2 lokalkendte Heinrich og Inger . Morten A var på forriges års tur – hvor der blev fanget 25 havørreder – og Ejnar ligger sig Fynsk midt imellem med betragtningen, at han kender fjorden ”temmelig” godt! Altså er vi en god blanding af de der gerne vil vide - og de som fortæller og forklarer.

Ved solnedgang går det hjemover og i alt samledes 15 deltagere omkring bordet til Lasagne. Det er de 2 turledere Lars Jakobsen og Kent Korgaard Hansen – og de øvrige erfarne Mariager fiskere er Kenneth fra Ålborg og de 2 lokalkendte Heinrich og Inger. Morten A var på forriges års tur – hvor der blev fanget 25 havørreder – og Ejnar ligger sig Fynsk midt imellem med betragtningen, at han kender fjorden ”temmelig” godt! Altså er vi en god blanding af de der gerne vil vide - og de som fortæller og forklarer.

Ved solnedgang går det hjemover og i alt samledes 15 deltagere omkring bordet til Lasagne . Det er de 2 tur - ledere Lars Jacobsen og Kent Korgaard Hansen – og de øvrige erfarne Mariager fiskere er Kenneth fra Ålborg og de 2 lokalkendte Heinrich og Inger . Morten A var på forriges års tur – hvor der blev fanget 25 havørreder – og Ejnar ligger sig Fynsk midt imellem med betragtningen, at han kender fjorden ”temmelig” godt! Altså er vi en god blanding af de der gerne vil vide - og de som fortæller og forklarer. Om vi kan fange dem er en anden historie.

Lørdag: Silleborg Hage – sydkysten. Vi parkerer vest for Mariager på sydsiden og går gen- nem skoven ned mod fjorden til Silleborg Hage . Da vi kommer ud af skoven står vi ved fjorden hvor den præsenterer sig allerbedst; lige overfor på nordsiden af fjorden, og mindre end 1 km væk, ligger Krogen og bag den skrænten, som fra Hadsund til Hobro rejser sig op til 63 meter over havoverfladen.

Der ses kun enkelte bebyggelser så natur- og landbrugslandskabet – fra strandengene til skrænten og slugternes græs – eller skovarealer – enkelte steder lyngbeklædt – er fra top til bund med en egen skønhed og ro. Vi er Finn, Eigil og jeg – og vores tur-leder Inger, som åbenlyst fryder sig over at der står 3 muks-stille glanende mandfolk .

Inger og Finn fortrækker ud til odden – og Eigil og jeg deler bugten imellem os . Der er sol og vinden puster svagt fra Vestsydvest – og nogle gange vindstille . De øvrige deltagere er også på sydlige fiskepladser – Strandholt og Lergraven , men da der er tale om fjordfiskeri behøver vindretning egentlig ikke at være altafgørende for, om man er på nord- eller sydsiden af fjorden; kystlinjen er brudt af pynter og odder og derimellem små eller større bugter . Mange steder kan man vade ud og derfra kaste i vifte form fra skråt ud, parallelt eller ind mod stranden.

Solskin og vindstille er jo sin sag at forlige sig med som kystfisker – men når det flydende skydehoved (ca . 8,0 m – 10,0 gram/#4 stang 7 ́10) uanset hvor mange gange jeg strækker det igennem, stadig ligger med elefanthukommelse og larmer i overfladen ved indtagning – så begynder jeg at tvivle på fiskeriet - giver det her overhovedet mening? Eftersom en intermediate line ligger i bilen, så er det alene længden på gåturen, som trækker beslutningen i langdrag . Men et hurtigt trav giver varmen og udstyret er nu intermediate skydehoved ca . 10,4 meter – 16,0 gram/#6 stang 9 ́0.

Eigil ser en fiskehale og Inger ligeledes en fisk, men udover bundhug på de lavvandede områder mærker jeg ingenting - og det gør ikke noget; det er en svir at tilbringe en fiskedag på Silleborg . Hvis man planlægger en hel fantastisk nul-tur, så skal Silleborg Hage med sikkerhed på listen .

Krogen – nordkysten.
Midt på eftermiddagen går det på ny ned over skrænten ved Laaenhus . Der er igen vindstille og jeg går langs kysten vestover mod Hobro – destination Krogen. Solen er fremme nu og vadejakken ryger i rygsækken! Vandstanden er en smule under normalen – og på spidsen af Krogen ser man tydeligt pynten der skyder sig ud i fjorden. Det skal være mit afsæt til at komme ud i fjorden og derfra fiske vestover langs kysten.

Svanerne knevrer højlydt, over det gule hus på skrænten svæver en ørn way-up . Vinden er vendt tilbage, men ligger rigtig og jeg kaster fra skråt ud til skråt ind med enkelte skridt imellem hvert kast – delvis mus - linge- og sandbund . Jeg har netop en periode hvor kasteriet fungerer godt og stabilt og i det hele taget arter det sig alt sammen som det skal . Lars Peter i Lykkeland arbejder sig henimod solnedgangen!

Fluen er skiftet fra en variant af ”Big Hole Demon” til ”Magnus” – den sidste større og fyldigere – men i min verden er de begge Kutling-imitationer – og fiskes sådan; om formiddagen havde jeg set kutling hver gang bunden blev afsøgt for føde emner.

Når der kastes ud over dybere vand lader jeg fluen synke så at den fiskes henover bunden. Indtagning er lange træk, nogen gange langsomme enkelttræk med pauser og andre gange er det 3 ha- stige træk som det en tobis der fiskes med.

Med vindens hjælp er der god længde på kastene – og et kast langs kysten på ca . 1 meter vand og efter nogle meters indtagning er der hug og krogning . Det er en god fisk; ved krogning vender den i overfladen – og dér ser jeg halen. Efter 2 herre-runder på afstand får vi os gjort bekendt med hinanden – og der følger 3 udløb og igen enkelte runder tættere på – In-fight - hvoraf den ene går lige i nettet!

Det er årets første havørred, 58 cm, fanget på ”Mag- nus”. Fisken bliver hjemtaget og rensningen gav mulighed for at se maveindholdet: ca. 20 små og store tanglopper.

Lørdag aften samles vi atter omkring bordet i Laaenhus. Middagen er en supermør og lækker indbagt oksefilet, kartofler med rødvinssauce og dertil flûtes og salat – sidstnævnte kendetegner en yngre og sundhedsorienteret turledelse. Men så er bunden lagt til aftenens under- og overdrivelser der for enkeltes ved- kommende fortsætter til ud på de små timer. Udredningen af dagens hændelser er nogenlunde, at Morten A, Kenneth og Kent har fanget havørred på sydsiden ved Sandholt og i nord på Krogen er der som beskrevet ovenfor taget 1.

Søndag: Bramslev Bakker
Fordelingen søndag morgen bliver at hovedparten vil prøve gårsdagens pladser på sydsiden, men jeg tager med Eigil og Inger til en nordlig plads ved Bramslev Bakker.

Vinden er let Sydsydøst stigende til 6-7 sekundmeter ved middagstid – overskyet vejr uden sol – en kold tjans venter!

Der er ingen risiko for vindstille så hjulet har fået et flydende skydehoved med ca . 3,0 m synke-spids - ca. 10,4 meter i alt - vægt ca . 14,5 gram – og med dette fremfor fuld intermediate forventer jeg færre bundhug på det lave vand! Forfanget bliver forlænget og taperet på ny – ready to go!

På pladsen hilser vi på Claus – han er ligesom Inger en lokal kendt der giver tips til hvor ørrederne kan findes – og hvordan de fanges. De foreslår begge en Brenda som dagens flue – den er større end gårsdagens Magnus – og med endnu mere vægt i snuden giver den ved stop eller pause et mere markant dyk.

”Kystfluer til Mariager Fjord” af Michael Jensen anmeldes af Laurits Flowbinner i ”FlueFisker – marts 2016”. Michael og 16 andre MF-fiskere giver deres bud på fjordens fluer med tilhørende anekdoter og binde beskrivelser.

Eigil går ud på spidsen af odden og fisker vestover mod Hobro – og jeg følger ham med ca. 50-100 meters afstand. Fra spidsen og med retning vest har jeg vinden på ”min” side og får nogenlunde den længde og vifteformede kastekadence som jeg havde i går . Kastet lægges langs kysten, jeg træder et skridt frem og snubler.

Idet jeg retter mig op løfter jeg stangen til klokken 11 og dér falder hugget! Tilslaget fører stangen til klokken 13 og i næste sekund er klokken 15. Jeg har slap line udenfor øjet og 4000 meter skydeline flydende i vandet foran mig . Og fisken der i regel søger væk fra det som holder den fast, har ingen holdepunkter og flygter nu i min retning! Typisk er det her en tabt fisk – men nu får den øje på mig - mit larmende stangfægteri - og tager skyndsomt flugten i modsat retning! Dét reder situationen - for mig vel at mærke!

I familien har vi et ”bon-mot” som lyder: ”Når De ser en Pelikan er De aldrig i tvivl”. Ophavsmanden er Dr. Lieberkind – og kun hvis han havde fuldført sætningen med” - om, at det er en Pelikan, at De ser” havde det hele givet en slags mening. Men når vi i familien ser en Pelikan er vi som sagt ikke i tvivl om noget som helst.

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det jeg har på krogen, er en Mariager Fjordørred! Det der vender i vandet foran mig er et stykke skinnende bronze – og fjordørreden er om aftenen forinden beskrevet som ”en bækørred hvor bugen ikke er hvid”! Skydelinen kommer på hjulet og regulære forhold som vi kan lide dem reetableres. Fisken er livlig, stærk og går dybt, men den kommer ind på nært hold og jeg gør klar til net-landing . Forfanget er indenfor topøjet da det går galt igen!

Forfangsknuden – og en af de nye blodknuder sætter sig i forening fast i stangtoppen så linen hverken kan trækkes ind eller løsnes! Tenkara i Mariager Fjord! Ved udløb viftes frem – og ved indtagning viftes tilbage . Der skal ikke skrives bøger om ovenstående teknik og net-landing bliver ligeledes opgivet - så jeg ”kaner” den ind på lavt vand som en norsk laksefisker gør det . Der tages billede og fisken genudsættes . Efterfølgende synes jeg at det alt sammen er gået for hurtigt; det var en meget flot og velnæret fjordørred på ca . 45 cm som man godt kunne have kigget på lidt længere - et øje - blik eller to . Og sådan er det jo med fjorden i Ma- riager og vores weekendtur 2017 – der er altid noget – et landskab, et sted eller et øjeblik som burde for altid og i al evighed . Sådan er det som bekendt ikke – og af samme grund anvendes altid plan B . Plan B er det snarlige gensyn som herfra anbefales varmt .

Knæk og Bræk.

Log ind