Af Lars Jakobsen bragt i FlueFisker september 2017

I 1993 skrev Jay og Bill Gammel (far og søn fra Texas, USA) hæftet “The Five Essentials of Fly Casting”. I hæftet fremsatte de 5 grundregler, gældende for alle gode fluekast. Der var ikke meget nyt under solen i hæftet, men det var renset for personlige stilarter. Noget der havde domineret det meste undervisning og litteratur om fluekastet. Indtil da havde fluekastet været undervist ud fra personlige præferencer, prædikede af guruer som Lefty Kreh, Mel Krieger, Joan og Lee Wulff, Al Kyte, Gary Borger mf.
Op gennem 90’erne blev grundreglerne bredt accepteret som substansen i fluekastet. Personlige præferencer som hvordan man holder på stangen, hvilken fod der er forrest, om albuen er ind eller ude osv blev anerkendt som stilarter og ikke relevant for om et fluekast er godt eller dårligt.

De 5 grundregler, fremsat af Jay og Bill Gammel, hænger sammen og sammenhængen er hvor nøglen til forståelsen ligger. Herunder vil jeg kort gennemgå reglerne en for en, og kæde dem sammen efterhånden som de gennemgås.

De fem grundregler:

Hold løsline til et minimum.
Løsline er line uden for topøjet, der ikke “reagerer” når stangtoppen bevæges. Det er f.eks. når linen ikke er strakt inden den løftes af vandet til et bagkast eller hvis linebuen ikke er rullet ud mellem blindkast. Hvis næste kast foretages inden linen er strakt, anses overlinen i linebuen som løsline.
Hvis der er line som ikke “reagerer” på stangtoppens bevægelser, går der energi til spilde, samtidig kan løslinen have negativ indflydelse på kastet.

Der skal være en pause mellem hvert kast, svarende til den tid det tager fluelinen at strække.
Hvis der ingen pause er mellem kastene, høres der til tider et piskesmæld mellem kastene. Omvendt, påbegyndes kastet efter en for lang pause, risikerer vi en tur ind på marken for at hente fluen. I begge tilfælde mistes der en mængde energi i kastet.
Til denne grundregel har vi en huskeregel der hedder; kort line, kort pause - lang line, lang pause.

Stangtoppen skal følge en lige linje gennem kastet.
Den korteste vej fra A til B er en lige linje, den lige linje er også det mest effektive i fluekastet. Stangtoppen skal følge den lige linje i alle plan (vertikalt - horisontalt), det vil sige at stangtoppen følger en lige linje frem og tilbage i retning mod og væk fra målet.
Den lige linje for stangtoppen er mulig via stangbøjning under modstand, primært fra fluelinen. Så selvom håndtaget bevæges gennem en vinkel, der giver håndtagets top en konveks bane, bøjes stangtoppen ned gennem kastet og stangen retter sig ud igen ved kastes afslutning. Er modstanden fra fluelinen ikke konstant, er det næsten umuligt at få stangtoppen til at følge en lige linje. F.eks. hvis der er løsline inden kastet, kommer der en stigende modstand efterhånden som løslinen tilføjes den aktive del af linen.

Kastevinklen skal tilpasses mængden af line uden for stangtoppen.
Har vi en kort linelængde uden for topøjet, er der en relativ lille modstand og stangen bøjer derfor relativ lidt. For at stangtoppen kan følge en lige linje gennem kastet, skal der være en tilpasset kort kastevinkel. En længere linelængde uden for topøjet giver en dybere stangbøjning. Vi skal derfor have en større kastevinkel, der er tilpasset den dybere stangbøjning.
Vi har en huskeregel der beskriver sammenhængen mellem linelængde og kastevinkel; kort line, kort kastevinkel - lang line, lang kastevinkel.

Krafttilførslen skal være på det rette sted, på det rigtige tidspunkt.
Dette er den sværeste af reglerne at beskrive og måske den vigtigste at forstå (hvis der skal være en der er vigtigere end andre)!
Krafttilførslen skal være i en mængde således at stangen bøjer ned på den lige linje, mellem stangspidsens top ved start og afslutning af kastet. Timingen i tilførslen skal være således at stangtoppen bliver på den lige linje gennem hele kastet. Det gøres normalt via en jævnt acceleration, hvor kastet startes langsomt og afsluttes ved højeste hastighed. Hvor langsom indledningen og hvor hurtig højeste hastighed er, afhænger af den ønsket linehastighed, mængden af line uden for topøjet og stangens aktion (stiv, blød, hurtig, langsom osv.)
Startes kastet for hurtigt, dykker stangtoppen ned under den lige linje og resulterer i et tailing loop. Omvendt afsluttes der ikke med høj nok hastighed, bøjer stangen ikke ned og bliver på den lige linje, hvilket resulterer i en åbne/stor linebue.
Det vil sige der er mange variabler i krafttilførslen som tilpasses i forhold til det ønsket kast. F.eks. hvis vi kaster med en blød stang, skal vi have en langsommere opstart og en længere acceleration/kastevinkel for at stangtoppen følger en lige linje gennem kastet. Kaster vi derimod med en stivere stang, skal accelerationen være hurtigere men gennem en kortere kastevinkel. Begge kast vil på den måde ende med samme linehastighed og præsentation af fluen…

Log ind